Professionel tryllekunstner med stor situationsfornemmelse
Steen Pegani leverer et underholdende show, hvor alle er med fra start til slut. Børnene skiftevis skriger af grin og er musestille, og når der til flere numre skal bruges en medhjælper, ryger en skov af villige hænder i vejret. Pegani kan snakke med børn i alle aldre, og med flere tusinde forestillinger i bagagen, kan han rutineret håndtere enhver situation, der måtte opstå.
Showet sammensættes efter det publikum, der skal optrædes for og kan rent aldersmæssigt dække et stort spektrum – fra 3-15 år – på én gang! Publikums antal er underordnet.
Steen Pegani benyttes meget ofte til skolefester, jubilæet i børnehaven, juletræsfesten i fagforeningen eller firmaet eller ved åbent hus arrangementet i firmaer.
Varighed efter aftale, ofte mellem 30-45 min eller evt. 2 x 20 min.
Værd at vide
Steen er selv far til tre børn i alderen 9, 11 og 14 år, så han ved hvordan de skal håndteres og kender alt til Sylvaniens, fodboldkort og computerspil – og til at grine så meget, at man er lige ved at tisse i bukserne…