Overrask dine kolleger – med et foredrag, de ikke glemmer foreløbigt
Skuespiller og retoriker Allan Larsen – ekspert i skjulte roller og falske foredrag, der tager enhver forsamling på sengen.
Han træder ind som en tilsyneladende helt reel fagperson på jeres konference, event eller firma arrangement. I begyndelsen virker oplægget både relevant og professionelt – men langsomt begynder historien at skride i en retning, hvor publikums tillid bliver sat på prøve. Situationen bliver mere og mere absurd, indtil det hele ender i befriende grin, når “eksperten” afslører, at han faktisk er skuespiller.
Det er levende underholdning, der både rammer lattermusklerne og giver stof til eftertanke.
Alle oplæg tilpasses jeres arrangement, så temaet præcis matcher arbejdsområdet. Emnerne kan f.eks. spænde fra intern kommunikation, samarbejde og trivsel til ledelse og konflikter.
Underholdningen er specielt velegnet til konferencer, kursus dage, firmaevents og personalearrangementer, hvor I vil overraske deltagerne, skabe refleksion og dele et godt grin over, at hele salen blev taget ved næsen.
Tak for at gøre vores hverdag sjovere! Endnu en griner blev udløst på hele fabrikken. Bo holm Jensen, Produktionsdirektør, Novo Nordisk
I forbindelse med vores Europæiske sales event med temaet “a day of communication” valgte vi at engagere Allan Larsen fra Svindlerne til at holde foredrag om kommunikationsoptimering. Da deltagerne kommer hele Europa skulle foredraget være på engelsk. Efter et indledende møde og planlægning sammensatte Allan Larsen et fantastisk foredrag, som på en humoristisk og ustyrlig morsom vis, fik sat fokus på vores interne- og eksterne kommunikation. Allan fik ligeledes på bedste vis linket sit foredrag til dagens øvrige program og var på velforberedt, vedrørende og relaterende til vores virkelighed. Bedst af talt fik vi afsluttet en lang dag på en overraskende og underholdende måde, hvor vi alle forlod dagen med et grin og en god fælles oplevelse rigere. Tom Juel Andersen, International KA & Sales Manager, Berendsen A/S
Jobcenter Frederikssund var samlet til heldagsseminar, for at sætte perspektiv på arbejdet med vores beskæftigelsesplaner. Til at runde dagen af havde vi hyret Svindlerne, til at komme. Vi fik derfor besøg af konsulenten Erik Damsted-Kohn fra konsulentvirksomheden Cultivate alias Allan Larsen, chefsvindler. Det blev en uforglemmelig oplevelse for alle. Vi var hele følelsesregistret igennem på 45 minutter, fra undren, over harme og åbenlys hovedrysten, for til sidst at blive samlet i et kæmpe grin, over Allan og vores egen tro på autoriteter, som i den grad var blevet udfordret. Et fantastik samtaleemne til den efterfølgende middag og de næste par dage på og uden for jobbet. Tom Petersen, arbejdsmarkedskonsulent
At have besøg af Svindleren var en fantastisk oplevelse for hele organisationen. Det var imponerende at opleve den proces de enkelte medarbejdere gennemgik, fra alvorlig og opmærksom deltagelse over frustration og vantro til en befriende forløsning i latterkrampe. Sjældent har et indlæg bragt sindene i så voldsomt oprør og givet os alle en så stærk fælles reference. Finn Rasmussen, Country Head Mercer
Allan Larsen fra Svindlerne holdt foredrag ved vores medarbejderseminar for Forskning og Eksterne Relationer på Aarhus Universitet. Alle 100 medarbejdere var enige om, at Allans foredrag var den perfekte afslutning på en vigtig begivenhed. Allan Larsen har et skarpt blik for det absurde og for organisationens ømme punkter – og samtidig en utrolig situationsfornemmelse. Det betyder, at man som tilskuer føler sig både udleveret og forløst. Og så er han meget, meget nem at samarbejde med. Lenore Messick, Forskning og Eksterne Relationer, Aarhus Universitet
Til vores udviklingsseminar havde vi bestilt en innovationsekspert som i virkeligheden var skuespiller Allan Larsen. Her en uge efter bliver der stadig grinet og fortalt historier ved frokostbordet. I en crowd af folk, hvis daglige arbejde er at skabe illusionsnumre og komik, er det virkelig godt gået, at det lykkedes at svindle dem så godt og grundigt. Sjovt, men også tankevækkende, hvor meget autoritetstroen skygger for den sunde fornuft… Esben Halding, adm. direktør, TV2 Networks/ Zulu/Charlie
Værd at vide: Bag Svindlerne står skuespiller Allan Larsen. Allan har mere end 20 års erfaring fra scene og tv. Han er desuden uddannet akademi-merkonom i international handel og markedsføring. Han har studeret ledelse på Columbia University, ledelse og filosofi på CBS – samt retorisk strategi på Aarhus Universitet.
Teknik: Setup til afvikling af PowerPoint skal forefindes, således at foredragsholder blot skal
medbringe USB-stik med PowerPoint Præsentation. Der skal være adgang til talerstol/ højt cafebord samt whiteboard/flipover. Det er også muligt at booke foredraget på engelsk.
