COVID-SIKKER UNDERHOLDNING!
Kan det stadigt være sjovt at få mad? Ja, hvis den serveres af tjenerkomikkens ukronede konge – Overtjener Gustav Fleiner. Genial underholdning for mindre selskaber
Efter 25 år som eftertragtet overtjener i diverse serveringsteatre er Gustav Fleiner nu gået solo og er blevet herre i egen tjenerbuks. Han har skabt imperiet ”Gustav Fleiner’s Spektakulære Serveringscirkus”, hvor han er enevældig hersker og ikke behøver at gå på kompromis med kvaliteten.
Gustav Fleiner’s Spektakulære Serveringsteater er ideel underholdning til både store og små selskaber. Showet foregår midt mellem gæsterne og serveres som en komisk cocktail af indøvede gags, improvisation, samspil med publikum og et afsluttende ”sceneshow” der sparker røv. Showet kan opføres på både dansk og engelsk. Ikke to optrædener er ens.
Gustav Fleiner arbejder tæt sammen med det stedlige personale, musikere, værter og toastmasters og laver klare aftaler om dette og hint for at sikre at alt forløber planmæssigt. Gustav Fleiner har et veltrænet øje for hvilke gæster der er med på løjerne og hvem man helst skal gå en nænsom lille bue uden om. Han forbereder sig minutiøst og mestrer om nogen den hårfine balancegang mellem plat og genial underholdning.
Uforskammet, god betjening
Hvis du lader Gustav Fleiner banke lidt pli og gode bordmanerer ind i forsamlingen, råde bod på den åndelige armod, hæve det kulturelle niveau og slå hårdt ned overfor udenomsægteskabelig virksomhed bliver din fest med garanti en succes – uanset om det drejer sig om bryllup, jubilæum, firmafest, julefrokost, fødselsdag, konference, konfirmation eller anden festivitas.
Karakteren Gustav Fleiner er inspireret af Mr. Fawlty fra Halløj på Badehotellet. Der afsluttes med et lille show, som består af stand-up med masser af sjove punchlines, illusionsnummer og fællessang/mime-rutine skåret over den gode gamle børnesang “Og vi trækker skuffen ud..
Vi holder fest for vores dejlige vikarer to gange om året. Det er altid svært at finde underholdning, som passer, da det er en meget blandet gruppe. Skuespiller Niels Grønne ramte med sin karakter Gustav Fleiner fuldstændig plet. Han sørgede for at samle gruppen med fællessang, sjove indfald, sit charmerende væsen og sjove påfund. Alle grinede og havde en dejlig aften. Vi kan varmt anbefale Niels til enhver festlig lejlighed. Sysser Bjørnstrup, Assistance HR Partners A/S
Vi havde fornøjelse af at blive underholdt af Niels Grønne til vores Julefrokost i år hos Frese A/S i Slagelse, hvor vi var 80 mennesker samlet. Niels ankom forklædt som tjener og lavede forskellige former for gas med alle gæsterne til stor morskab for hele forsamlingen. Han sluttede af med et lille standup show for alle med en John Cleese lignende figur. Vi var meget tilfredse med Niels Grønne’s præstation, som var sjov og samtidig ikke overtrådte nogen grænser og vi medgiver derfor vores bedste anbefalinger. Bettina Lund Gubi, Frese
Konfirmation
Vi overgav os totalt til Gustav Fleiner ved Magnus konfirmation i lørdags…😄 Det var SÅ vellykket og virkelig morsomt…. Har ikke før oplevet noget lignende….. Alle fik en god oplevelse med hjem. Magnus er glad og vi er meget glade og tilfredse. Helle og Kenneth
Tusind tak til Gustav fleiner for festlig og sjov underholdning som sjov tjener til Elias’s konfirmation d. 23/4-22.
Det var virkelig underholdning af højeste karakter, hvor han med mange forskellige indslag og sjove firnurligheder fik alle gæsterne med….😁
Du har helt klart vores anbefaling til at sætte kolorit på en fest.
De bedste hilsner fra Lone og Jimmy
Konfirmation
Vi vil sige mange tak for rigtig god underholdning som sjov tjener og for efterfølgende show med mange gode og sjove detaljer. Flere af vores gæster har bagefter givet udtryk for, hvor sjovt det var at have sådan en butler til at lave sjov til velkomstdrinks. Lige fra starten kan stemningen godt være lidt anspændt, men du fik fra start rystet selskabet godt sammen. Stor ros herfra. Frank og alle de andre
Firmafest
Først og fremmest mange tak for dit engagement på SØLYST den 24 NOV 2016 i forbindelse med vort årlige julearrangement for danske rederiansatte.
Din optræden som tjener var aftenens højdepunkt, tør jeg godt slå fast, uden at forklejne Anders Bircows efterfølgende show, og jeg kan fortælle, at tilbagemeldingerne fra vore gæster har været overstrømmende positive, og rigtigt mange skriver, at især din utroligt sjove ageren først som en troværdig del af de tjenende ånder på SØLYST, og senere i forløbet som en uheldig én af slagsens og slutteligt, hvor du bekender kulør, som en hylende sjov entertainer.
Mange af gæsterne bemærkede din ”specielle frisure”, da du trådte til som tjener, men de fleste slog det hen med bemærkninger som: ”selvom man er tjener på dette fine sted, SØLYST, så skal der da være plads til forskelligheder og en lidt outreret fremtoning i form af en antennelignende hårtot”!
Jeg kan garantere for, at du med din optræden den aften, fik gjort fremragende reklame og dermed banede vej for fremtidige engagementer, og undertegnede er, som du nok ved, efter jeg har oplevet dig på slap line nu 2 gange inden for relativ kort tid, en stor fan og beundrer! Jens Hjortkjær, Transas Danmark
Firmafest
Tusinde tak for den helt fantastiske indsats i går, du gjorde vores sommerfest til noget helt specielt, som vi alle vil tænke tilbage på med glæde. I har taget JØP med storm. Mine kollegaer sagde bagefter, at de ikke kan huske, hvornår de har grinet så meget. Du fik også stor ros for den måde, du indgik på, som både gav plads til underholdning og til at man fik talt sammen. Så du har fået en hel buket af roser:-) Det var SÅ godt og du bidrog til, at vi havde en god stemning hele aftenen. Maiken Kjær Svare
50 års fødselsdagsfest
Jeg havde egentlig kun leget lidt med tanken om underholdning til min 50 års fødselsdagsfest, men efter at have læst om Niels Grønne, alias Gustav Fleiner, og efterfølgende talt med MayDay Booking i forhold til tid samt ikke mindst pris, var jeg ikke et sekund tvivl. Det skulle være Gustav Fleiner.
Det blev aftalt, at Gustav Fleiner skulle starte sin underholdning under middagen ved at hælde rødvin op til gæsterne. Dette udviklede sig løbende som aften skred frem, lige fra peberkværne til sovseskåle.
Vi havde opsat vores bord arrangement med fire store bordgrupper, og her turnerede Gustav Fleiner flittigt fra den ene gruppe til den anden med alle sine sjove påfund og komiske indslag, som blev sjovere og værre undervejs.
Jeg havde aftalt med Niels Grønne, at der ikke var noget der var for pinligt eller “for meget” – han skulle bare give den gas. Og det gjorde skuespiller Niels Grønne, alias Gustav Fleiner i den grad.
Der er ingen tvivl om, at vi er på niveau med Ørkens Sønner – både i humor men også i kvalitet!
Som et lille kuriosum formåede Gustav Fleiner at få min svigerfar i så godt humør, at han efterfølgende hev min svigermor med ud på dansegulvet. Dette har han ikke gjort i 30 år.
Ronnie Bonde
Julefrokost
Tak for en fantastisk aften. Vi havde hyret Tjener Gustav og hans makker til vores firma julefrokost og de var super gode til sætte gang i festen. Selvom vi havde buffet formodede de at komme godt rundt blandt alle gæsterne og sætte gang i lattermusklerne. De håndterede både danske og udenlandske gæster. Deres afslutningsshow udløste latterkramper blandt mange af gæsterne. Vi kan klare anbefale at man booker de 2 herrer til firmafesten. Tak for hjælpen med at finde de helt rigtig til vores julefrokost. Ebba Schnell, DTU Byg
Bryllup
Jeg bookede Niels aka. Gustav ifm. et bryllup, hvor han skulle agere tjener under velkomst og forretten. Brudeparret og de fleste gæster vidste ikke, at Gustav var skuespiller og skulle lave sjov med gæster og brudepar. Tanken var, at han skulle være en “normal” tjener, og som tiden gik, skruede han mere og mere op for de sjove tiltag – hvor det til sidst skulle gå mere og mere op for folk at det var fis og ballade. Dette må man sige, han gjorde med stort BRAVOUR!
Brudeparret havde selv hyret tjenere til dagen, så de undrede sig en del over, hvem ham den fremmede tjener var. Men der var aftalt en dækhistorie for dette mellem tjenerteamet, Gustav og jeg, som brudeparret købte og dermed ikke anede uråd – så fedt.
Gustav spillede så perfekt en rolle! Han passede rigtig godt ind i selskabet og formåede at ramme den helt rigtige humoristiske sans hos brudepar og gæster og flere til at skraldgrine.
Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger til Niels aka. Gustav. Mathias L. Jørgensen
Julefrokost
Vil du hilse Niels og sige 1000 tak for helt fantastisk underholdning 😊 Anja Gjedsted, Kursuscenter Metalskolen Jørlunde
60 års fødselsdag
Kan kun anbefale Gustav Fleiner – alias Niels Grønne – til et hvilket som helst arrangement – om det er som skrupskør tjener, konferencier eller toastmaster – Fleiner vil klare opgaven, med humor der går til grænsen og kreative overraskelser som man ikke havde drømt om. Gustav Fleiner var toastmaster til min 60 års fødselsdag – og med elegance og humor afviklede han arrangementet så alle involverede kunne slappe af og nyde festen. Kan kun give mine varmeste anbefalinger Torkild Lindebjerg
Konfirmation
Vi havde Tjener Fleiner ude og servere til vores søns konfirmation. Han startede stille og roligt ud med små gags ved servering, og det var meget sjove indslag, som løftede stemningen. Fleiner gjorde det som toast master ved talen og sangen. Med hans klokke præsenterede han og efterfølgende regnede det med konfetti over taleren til stor glæde for alle. Fleiner rundede af med sjove vittigheder, og alle gæster var med på det og morede sig. Mange gæster er kommet efterfølgende og givet mig rigtig god respons på vores sjove tjener. Og tak Anita for din vejledning inden dagen her på mail. Hanne Mortensen
25 års jubilæum i bilfirma
Til vores 25 års forretningsjubilæum havde vi hyret Niels Grønne alias Gustav Fleiner til at være den skjulte tjener under middagen med 80 glade gæster. Alle i selskabet – både familien og kollegerne syntes, at dit show var super godt og sjovt. Du var med til at gøre en god aften endnu mere festlig. Jeg kan kun give dig vores bedste anbefalinger. Jan Staugaard, Morten Hansen Automobiler A/S
30 års fødselsdag
Gustav Fleiner var alle pengene værd og et stort hit til min datters 30-års fødselsdag. Det er lidt ligesom med den levende musik, som man måske overvejer at spare væk, men som man gang på gang erfarer er med til at bære festen igennem. Således er det også med overtjener Gustav Fleiner. Han er professionel, sjov, vanvittig og underholdende, samtidig med at han har fingeren fuldstændig på pulsen og forstår at læse sit publikum til mindste detalje. Gustav Fleiner var så absolut medvirkende til at både min datter og alle gæster havde en rigtig god fest. Marianne Rytter
Varighed
Typisk varer en optræden mellem 60 og 90 minutter med respekt for de sange, taler og andre indslag som gæster og værter selv måtte ønske at bidrage med undervejs.
Værd at vide
Bag Gustav Fleiner er skuespilleren, dramatikeren og instruktøren Niels Grønne. Niels Grønne er uddannet i Jacques Lecoq skuespilteknik på “The Commedia School” i København. Niels Grønne har siden 1994 været fast tilknyttet gadeteatret Dansk Rakkerpak. Han arbejder derudover som freelancer både som skuespiller, dramatiker og instruktør. Har over 25 års erfaring som komisk tjener til utallige fester og arrangementer og har i over 30 år flittigt virket som konferencier, professionel toastmaster og auktionarius.