Oplev begavet satirisk underholdning med et foredrag på en helt ny måde

Erik Damsted-kohn holder foredrag
Svindlerne har specialiseret sig i at holde “falske foredrag” til konferencer, kick-off, personaledage og events. Foredragsholderen fra Svindlerne vender jeres virksomheds situation 180 grader.
Der svindles med overbevisning og ekspertise
Et svindler foredrag udspiller sig ved, at en ekspert med et imponerende CV møder op iført sort Armani-habit, stor arrogance og en professionel Power-Point præsentation. Han bliver introduceret af chefen, hvilket underbygger foredragsholderens troværdighed. I introduceres nu til et foredrag om et emne, som er aktuelt for jeres organisation – det kan være alt fra optimering af kommunikationsprocesser, organisationsændringer, en ny markedsføringsstrategi, eller noget helt fjerde.
Foredragsholderen er i virkeligheden skuespiller, og han tager jer med på en følelsesmæssig rutsjebanetur, som I ikke har oplevet før.
Udover at det er en utrolig sjov oplevelse af få sammen med kollegerne giver det samtidig en unik mulighed for at få vendt aktuelle emner i organisationen, og ikke mindst, at få grinet af jeres egen situation i samlet folk, samtidig med at autoritetstroen bliver udfordret til det yderste.
Foredragets forløb
Til et foredrag fra Svindlerne opbygges en PowerPoint præsentation på minimum 100 slides.
Et Svindlerforedrag forløber over følgende fire faser:
I etableringsfasen starter foredraget absolut seriøst ud. Foredragsholderen etablerer sig med stor autoritet. Foretager en gennemgang af virksomhedens situation, feks. økonomiske nøgletal og identifikation af problemstillingen. Efter nogen tid bevæger foredraget sig glidende over i normbryderfasen, hvor vinklingen af emnet bliver præget af flere og flere klicheer samt spredte selvmodsigelser fra foredragholderens side. Den tredje fase er absurditetsfasen, hvor vinklingen vendes 180 grader. Foredragsholderen bliver alt for privat i sin formidling og absurditeterne drysses med rund hånd. Til sidste følger afsløringsfasen, hvor filmen knækker og foredragsholderen viser sig som absolut utroværdig og opblæst – og forløsningen indfinder sig hos kollegerne.
Tak for at gøre vores hverdag sjovere! Endnu en griner blev udløst på hele fabrikken. Bo holm Jensen, Produktionsdirektør, Novo Nordisk
I forbindelse med vores Europæiske sales event med temaet “a day of communication” valgte vi at engagere Allan Larsen fra Svindlerne til at holde foredrag om kommunikationsoptimering. Da deltagerne kommer hele Europa skulle foredraget være på engelsk. Efter et indledende møde og planlægning sammensatte Allan Larsen et fantastisk foredrag, som på en humoristisk og ustyrlig morsom vis, fik sat fokus på vores interne- og eksterne kommunikation. Allan fik ligeledes på bedste vis linket sit foredrag til dagens øvrige program og var på velforberedt, vedrørende og relaterende til vores virkelighed. Bedst af talt fik vi afsluttet en lang dag på en overraskende og underholdende måde, hvor vi alle forlod dagen med et grin og en god fælles oplevelse rigere. Tom Juel Andersen, International KA & Sales Manager, Berendsen A/S
Jobcenter Frederikssund var samlet til heldagsseminar, for at sætte perspektiv på arbejdet med vores beskæftigelsesplaner. Til at runde dagen af havde vi hyret Svindlerne, til at komme. Vi fik derfor besøg af konsulenten Erik Damsted-Kohn fra konsulentvirksomheden Cultivate alias Allan Larsen, chefsvindler. Det blev en uforglemmelig oplevelse for alle. Vi var hele følelsesregistret igennem på 45 minutter, fra undren, over harme og åbenlys hovedrysten, for til sidst at blive samlet i et kæmpe grin, over Allan og vores egen tro på autoriteter, som i den grad var blevet udfordret. Et fantastik samtaleemne til den efterfølgende middag og de næste par dage på og uden for jobbet. Tom Petersen, arbejdsmarkedskonsulent
At have besøg af Svindleren var en fantastisk oplevelse for hele organisationen. Det var imponerende at opleve den proces de enkelte medarbejdere gennemgik, fra alvorlig og opmærksom deltagelse over frustration og vantro til en befriende forløsning i latterkrampe. Sjældent har et indlæg bragt sindene i så voldsomt oprør og givet os alle en så stærk fælles reference. Finn Rasmussen, Country Head Mercer
Allan Larsen fra Svindlerne holdt foredrag ved vores medarbejderseminar for Forskning og Eksterne Relationer på Aarhus Universitet. Alle 100 medarbejdere var enige om, at Allans foredrag var den perfekte afslutning på en vigtig begivenhed. Allan Larsen har et skarpt blik for det absurde og for organisationens ømme punkter – og samtidig en utrolig situationsfornemmelse. Det betyder, at man som tilskuer føler sig både udleveret og forløst. Og så er han meget, meget nem at samarbejde med. Lenore Messick, Forskning og Eksterne Relationer, Aarhus Universitet
Værd at vide: Bag Svindlerne står skuespiller Allan Larsen. Allan har mere end 20 års erfaring fra scene og tv. Han er desuden uddannet akademi-merkonom i international handel og markedsføring. Han har studeret ledelse på Columbia University, ledelse og filosofi på CBS – samt retorisk strategi på Aarhus Universitet. Allan er også medlem af foreningen Mensa.